flâna (f.) I

BO

Iflâna (s. f.)

[flna]flt. -er

flâna (s. f.) [flna]

flt. -er

kvinde (især ung) som viser usømmelig optræden ved støjende fjanten og ganten; spec. som på usømmelig måde gemtes med mandfolk (jf. da. flane). som ung pibel va hon en forskrækkjeli flâna, mæn sin hâr dær ikkje vad nâd å sai ’na på› ‹paian va en flâna, å døttern va nok ikkje stort bære, hon› ‹dær e seddenet gnidder å grin me di flânarna– Til {-flâna II.-}; jf. {-flân I.-}.

Espersen

⟦1⟧Flana (f.)

uvorn, ubehøvlet Kvinde (Flane); jfr. Isl. flenna.

Lærernes Ordbog

Flána (f.)

en ubehøvlet Kvinde.