flânuer (adj.)

BO

flânuer (adj.)

[fln-ər]-u [-], -ut [-t]

flânuer (adj.) [fln-ər]

-u [-], -ut [-t]

dels om person: som flânar, opfører sig flanet, højrøstet ell. usømmeligt fjantet, med støjende latter og grinebideri; dels om sådan opførsel.

Espersen

Flanuer (adj.)

u-ut

d. s. s. flanurijn.