flarra (f.) I

BO

Iflarra (s. f.)

[flara]flt. -er

flarra (s. f.) [flara]

flt. -er

1) rift, flænge i tøj; flænge i kødet; skramme; sjældnere om revne i noget (og da vist kun med tanke på at revnen ligner en flænge; fx om revne i dør, i en sten-, klippeflade). dær e en flarra i sjörted› ‹jâ hâr fåd en styggj flarra i hånn

2) afreven tøjstrimmel.jâ va nera me ti pujnn kluda; mæn jâ fikkj mæn attan öra for’ed; de va mæn små rislijnga å flarrer, mæn de va enbâr vitt (ɔ: udelukkende linned). Da. foræld. ell. dial. (jy.) flirre, flerre, flire, flænge, no. dial. fledra, flidra, flerra o. fl. former, flis, nt. flirre, flarr(e), flis, snit; jf. {-flarra II.-}.

Espersen

Flarra (f.)

Rift i Tøi; Flænge i Kjødet, Skramme; sjeldnere Revne f. Ex. i en Dør; i samme Bemærk. tildeels N. S. Flarre (Richey), Flarr, Flaar (Schütze), Flirre (Br. Wb. it. Flarre); Jsk. (Vends.) Flire, Flirre, Nsk. Flerra, Flærre (jfr. Schwäb. Flärr «eine grosze Narbe», Molb. D. L. p. 120).

Lærernes Ordbog

Flarra (f.)

stor Rift i Tøj.