flawa (f.) II

Espersen

⟦2⟧Flāwa (f.)

et Strøg af Vinden, naar den staar og spiller, Luft, der kaster sig over en vis Strækning af Havet: ‹nu få vi en flawa å vijnnen›; Verml. flaga («vara ut på flagan», være ude paa Søen, der, hvor Vinden meest rækker; Ihre p. 45); Gottl. flagä, vindflagä, Vindpust; Nsk. Flaga, f., Byge, Stormbyge, Vindkast (overhovedet: Ryk, Angreb, at noget paatrænger sig stærkere end ellers, i flere overførte Bemærkelser = Holl. Vlaag, f.); Engl. flaw; Tsk. (N. S.) Flage, f.