flawijn (adj.)

Espersen

Flāwijn, flauijn (adj.)

en-ed

Flāwijn eller (Gudh.) flauijn, bar, ubedækket, aaben i Brystet; Jsk. Ribe St. flaun (Moth); Vestg., Smål., Sk. flaen; Verml. og Vestg. Kinne H. flaken (gå flaken i bringan; Nsk. flakebringa, adv., med nøgent Bryst); a. St. i Sverrig ogsaa flägen, d. s.; Gottl. flagen, nøgen, uden Fjædre. Ordet er oprindelig et Particip. = Gl. Sv. flaghin, Isl. fleginn, flaaet, af flå, flå (Gl. Tsk. flawian); jfr. Rydqv. I, p. 130. Strömb. p. 77, § 79.