floa (v.)

BO

floa (v.)

[floa]-ar, -ada, -ad

floa (v.) [floa]

-ar, -ada, -ad

1) om havet, vandet: stige stærkt (ved storm); blive usædvanligt højvande (så der bliver oversvømmelse).de’ floar så ida (Gudh.) Esp.› ‹hawed gjikk opp âuer plâsijn ejngång de floada›. || floa opp, d. s.:hawed floar opp›. – Jfr. da. flode og oldno. flóa i samme bet.

Espersen

Floa (v. intr.)

ar-ada-ad

om Havet: stige, oversvømme ved Storm: ‹de’ floar så ida› (Gudh.); Dsk. (sjeld.) flode, mods. ebbe, Isl. flóa, flæða; Sv. flöda; Nsk. Floa; Jsk. fløe. Det tilsvarende Substantiv flod, flo, f., Oversvømmelse, Vandstrømning (‹floen kommer›) bruges ogsaa om Aaernes Opsvulmen: ‹ån har ida en stor flod›.