flod (f.)

BO

flod (s. f.)

[floð, flod]flt. -er

flod (s. f.) [floð, flod]

flt. -er

1) stærkt højvande; flod; oversvømmelse; især om havets flod, men ogs. om højvande i større vandløb (= {-flo-}). ån har ida en stor flod. Esp.› ‹hoit vann å flod å norr› ‹en swær flod å norr› ‹me flod kajn vanned gå opp i kulan (ɔ: en grusgrav nær stranden) || uegentligt:dær e en hel flod i kjøkkened (ɔ: der er helt oversvømmelse)

2) stort vandløb; flod; om udenlandske forhold; det kan mærkes, at ordet alm. også bruges til at betegne skandinaviske vandløb (ligesom i svensk), hvor rigssproget alm. bruger elv (et ord, der er ganske målfremmed i bornh.). laisijn går opp i flodarna i Tysklann å Ryslann› ‹di swenske flodarna (ɔ: de svenske elve)›. || uegl. om stor, rivende vandstrøm:bækkijn ble te en hel flod (ɔ: efter et voldsomt skybrud)

Espersen

Flod (f.)

[s. floa.]