flækkja (f.) I

BO

Iflækkja (s. f.)

[flæa]flt. -er

flækkja (s. f.) [flæa]

flt. -er

revne; sprække; flænge.en fläjkkja på toi, i trä. (Esp.)› ‹dær e en flækkja i stenijn› ‹dær va folt å flækkjer i asketræd›. || om sår: flænge (jfr. {-flæjnga-}, {-vâg-}).hajn hadde en div flækkja i låred› ‹hon fikkj en styggj flækkja i pajnan›.

Espersen

[2]Fläjkkja (f.)

reven Split, Revne, Sprække: ‹en fläjkkja på toi, i trä›; derimod Nsk. Flekja = Dsk. Flække, afflækket, løsrevet Stykke.