fnatta (v.)

Espersen

Fnatta (v. intr.)

ar-ada-ad

fnatta ›, skynde sig, tage alvorligt fatt paa, kile paa; men med Bibegrebet: at man ei kommer synderlig afsted, ret nogen Vei med: at det ei ret vil blive til Noget; overføres ogsaa paa Regn: ‹de’ fnattar å reina›. Maaskee oprindelig s. O. s. Smål. fnatta, rive, gnide, kløe (hos Moth: fnatte), brugt i fig. Forst.

Lærernes Ordbog

Fnatta (v.)

Fnatta på›, skynde sig, tage fat for Alvor.