for (f.) III

Espersen

Fōr (f.)

en Fure; deraf hollfor (s. s.), ‹ploufor›, Plovfure; ‹vannfor›, Vandfure; Isl., Nsk. for (å), f.; Holl. Voor, f.; Sv. får, fåre, m., fåra, f.; ogsaa Dsk. D. D. (f. Ex. Falst., Sams.) Faar; Sønderj. Furr (Engl. furrow), Jsk. Fuur.