forbistra (v.)

Espersen

Forbistra (v. tr.)

ar-ada-ad

gjøre gal i Hovedet, høiligen opirre (sjeld.): ‹du må ’nte forbistra hannem!› Dsk. (foræld.) forbistre, d.s.; Sv. förbistra, forvirre; N. S. verbystern («irren, verirren»: «sün jy verbystert» seyd ihr noch klug! Richey p. 16). Deraf forbistrader-ad, forbistret, bandsat, forvendt: ‹hajn e rent forbistrader›; ‹ded e forbistrad›, Sv. Förbistrad.