forflâuijn, forflouijn (adj.)

Espersen

Forflouijn (adj.)

auen-ed

1) i slet Bemærk.: forfløien: ‹ejn forflouijn kar› («= forfloktier» Skg.); Sv. förflugen.

2) i god Bemærk, flink, rask, hurtig i Gjerning (Gudh.): ‹ejn forflouijn kar› (= ‹e. «gjesvinter» k.›); for hvem Arbeidet gaaer med flyvende Fart; omtr. d. s. s. Nordsj. fremflugtig (Junge p. 379).

Lærernes Ordbog

Forrflauen (adj.)

bandsat, forbandet.