forfæra (v.)

Espersen

Forfära (v. tr.)

ar-ada-ad

forfærde (Sv. förfära, N. S. verfeeren; A. S. færan), bruges almindeligt og udelukkende om at indjage en forbigaaende, pludselig Skræk, f. Ex. ved at springe op af et Skjul, pludselig komme bag paa En, udstøde et Skrig o.s.v.: ‹du må ’nte forfära mei!› ‹la varra å forfära ’na›; ‹piblijn tāvte krukkan uda i gårijn, forr där va ejn horra, som forfärada ’na›; ‹ja ble min gånn så forfärader (forfärad), forr proppijn floi me ens idå flaskan›, jeg blev minsandten saa forskrækket o. s. v. Skjøndt v. «forskrække» er ganske fremmed for Bornholmsken, høres dog ofte adj. forskräjkkjelier-i-it, medens man ingen Adjectivform har, som svarer til «forfærdelig».