âz (n.) I

Espersen

As (n.)

â

et Aadsel (bruges ogsaa som Skjældsord: ‹ditt as›; jfr. rauna-as, raunamede); Sv. as, n. (ogsaa Skjældsord om et udueligt Menneske); Tsk. Aas (fig.: et liderligt Kvindfolk); A. S. æs; Isl. áta. Heraf Nørrej. Aas (n. St. Ees), en, Lokkemad, Mading for Fiske (Dsk. foræld. Aas); Nsk. Aat, d. s. (ogsaa: Lokkemad for Dyr); jfr. Vestg. asa, lægge Aadsel ud, som Lokkemad; Tsk. anaasen, d. s.; Nørrej. ese, æse, sætte Mading paa Krogene (= Dsk. foræld. aase).

Teinnæs

I az (n.)

[â:z]pl. d.s.

ådsel, dødt dyr overhovedet; ‹surt somm et âz›; ‹floueâz› – død flue: ‹dær e âz i madijnj›. Som skældsord: ‹ditt âz!› ‹ded hålt hajnj på såm ed bi på ed surt âz›. Urne: som skældsord: det slemme ‹âz›.