âza (v.)

Espersen

Asa (v. tr., v. intr.)

âar-ada-ad

1) slæbe, drage; it. slæbes, drages langs hen ad Jorden: ‹hvor villan i asa di trän hänn?› ‹lan varra, bälla, å asa ejn ajn hänn ad jorn!› ‹asa klärna ätte sei›; ‹klärna asa ätte ’na›, Klæderne slæbe efter hende; Sv. og Sk. asa, d. s.

2) slæbe paa, bære paa noget tungt: ‹ja ska gå här å asa på däjn stora horrijn!› Sk. asa.

3) slæbe, slide, trælle: ‹däjn stakkalijn må gå å asa frå marnijn te awtanijn: Sjæll. ase (i el. med Noget).

4)asa ud›, ved Arbeide og Slæb medtage, gjøre ubrugelig, opslide, udslide (baade om Ting og Personer): ‹asa klärna ud›, slide Klæderne op; ‹ja e rent udasader›, udslæbt, udslidt (sjeldnere: ‹asa sei ud›), ligesom forasader forslæbt, udtrættet (Sjæll. foraset) af v. ref. ‹forrasa sei›, forslæbe sig (‹hajn har gåd å forrasad sei i sina unga da›). — Samlg. N. S. aasen, omgaaes uordentlig med en Ting; tilsøles (Schütze Holst. I. 1,8; jfr. Br. Wb. 1,28; asen, Meklenb.: forrette skident Arbeide; sik to asen, søle sig til; V, 328, Till. dörasen, arbeide gjennem væmmeligt Snavs; uutasen, bringe Snavs ud fra et Sted f. fl.); deraf sik afaasen, matte sig ud især ved Reengjørelse af snavsede Ting (ved Skrubben, Skuren); veraasen, sætte over Styr, forøde.

Lærernes Ordbog

Áza (v.)

slæbe (= sv.)

Teinnæs

aza (v.)

[â:za]-ar, -ada, -ad

1) slæbe, tr. og intr., hen ad jorden o.lign.; ‹når a vi hjælpes te å løtta i dæjnj ena ænnajnj, kajnj vi nokk âza dæjnj askijnj hjemm›; ‹hon fijkkje tømmen omm ben å ble âzader (âzada) et lânt styjkkje hænn ad væjnj›; ‹kjoulijnj âzar!› – din kjole slæber efter dig; ‹di fine gå å âza sjörten ætte domm›; ‹la’kje dijnj frakk hæjnja å âza på hjouled›. – ‹aza forr ræwa› – slæbe et ådsel fra rævens opholdssted til et baghold, hvorfra man vil skyde den, når den har fulgt sporet; fig. rende døre op med en: ‹di skan’te hâ maj å âza forr ræwa me›.

2) bære, slæbe (på noget tungt); ‹jâ flytte, for jâ sjøtte inte omm å gå å âza på di store bællana frå mârn te awtan›.

3) slide, slæbe: ‹jâ brö maj inte omm å gå å âza forr bønnarna ajl min tid, ser du›. – ‹udâzader› – udslidt. – ‹forâzader› forslidt. –

4)âza jorn te›, ‹âza te› – jævne jorden med det redskab, der kaldes ‹âzara›.