forr (præp., konj., adv.) II

Espersen

⟦2⟧Forr (præp., konj., adv.)

for; Isl. fyrir, for; Nsk. fyre, for; Sv. för. Ogsaa bruges almindeligt ‹forr› som conj. = Dsk. thi (ligesom Dsk. d. T. for, Nsk. fyre); Dsk. fordi udtrykkes ved ‹for dēd› (eller ‹for dēd ad›), som desuden i visse Tilfælde bruges i Bemærk.: endskjøndt, uagtet (ganske ligesom Dsk. d. T. for de’, Nsk. fyre di.). I de sammensatte Adverbier framfor, ijnnforr, udforr, nērforr, oppforr (s. ss.) betegner ‹forr› Retningen = Dsk. ad (jfr. ad).