forr (præp., adv.) III

Espersen

⟦3⟧Forr (præp, adv.)

superl. forst el. fost

1) præp. før (Isl. fyrir, Nsk. fyre, Sv. för): ‹forr jyl›, før Juul; ‹hajn komm forr mei› (= ‹forrijn ja›).

2) adv. før (Isl. fyrr, fyr; Nsk. fyre; fyrr, førr; Sv. förr); superl. forst el. (Gudh.) fost; men Brugen af ‹forr› er indskrænket til nogle faa Tilfælde, hvor man tænker paa et vist, bestemt Tidspunkt; man siger saaledes: ‹hvärkan forr äjlle sin›; ‹ett par da forr äjlle bag ätte (senara)›; ‹ja kujnne inte komma forr›; ellers kun i Udtrykket: ‹jo forr, jo häjller›; yderst sjelden bruges det i Stedet for ‹häjller›, hellere, snarere. Derimod bruges det aldrig = för end, førend (forrijn) eller = forhen tilforn (forra) eller — for kort siden (i åns, s. Ån).