forskammader (adj.)

Espersen

Forskammad (adv.)

[s. forskammader.]

Forskámmader (adj.)

skammad 2 E.

uforskammet, skamløs; deraf adv. forskammad: ‹ejn forskammader horra›; ‹ded va då forskammad gjort, sājt å hannem›. Ordet, som ogsaa bruges i Sk. (Almqvist), ligner vel i Formen Tsk. verschämt (skamfuld), men svarer i Betydning aldeles til Dsk. uforskammet, Sv. oförskämd, Tsk. unverschämt. I Gudh. bruges ved Siden uforskammader, men kun naar der skal betegnes en høi Grad af Uforskammethed: ‹hajn e uforskammader› = ‹rent forskammader›.