forta (v.)

Espersen

Fōrta (v. refl., v. intr.)

ar-ada-ad

skride rask fremad (fort), gaae rask, hurtig: ‹vittu se, du kajn forta dei lid, dijn satan!› ‹nu begjyjnner ’ed å forta sei›; i enkelte Tilfælde ogsaa v. n.: ‹klokkan fortar› (gaaer stærkt, vinder); Vestg. forta («forta sig» skynde sig; Ihre p. 48).

Lærernes Ordbog

Fórta (v.)

vinde (om et Uhr).