forræwla (m. (pl.))

Espersen

Foräwla (m. (pl.))

Forvarsler for en Hændelse, saavel gode, som onde: ‹di foräwlana spå gott›; ‹dājn, forrijn min konna dö, hadde ja många foräwla›. Uvis Oprindelse; jfr. Vestg. åävhla (Hof), åäfla, oöfla f. fl. (Ihre), sælsom, ulykkelig Hændelse.