fosser (adj.)

Espersen

Fosser (adj.)

foss-t

studs, trodsig; deraf fost, adv., d. s.: ‹svara fost›; Gl. Dsk. fos (Anne Lykkes Vise: «han talte hart, var fos og stiv»); Jsk. Mors. fos («mut, som ikke vil snakke til Folk»); Sv. foss, fræk (Vestg., Helsingl. fåss, formastelig); Jsk. Ringkjøb. foes, d. s.; N. S. Lübeck. vorsz (studs: «vnnütz und vorsz» B. Actst. p. 420), Holl. fors, anmassende i Tale; uvenlig.