frakker (adj.)

Espersen

Frakker (adj.)

frakk-t

deels i god Forst.: ferm, rask, livlig, freidig f. m.; deels i ufordeelagtig Bet.: stolt, som gjør sig til, altfor rask, pralende: ‹ejn frakker horra›; ‹frakker bälli›, et livligt Barn (Vestl.); ‹ejn frakker majn, kar›, en ferm, stræbsom, ufortrøden Mand f. m., men ogsaa: en Friskfyr, Praler o. s. v., alt efter den Sammenhæng, hvori det udsiges (Gudh.; s. forøvr. Fräkker). Samlg. Gl. Dsk. Rimkrønik. frak, brav (om Manddom). Jsk. frakkes, livlig, munter, (Molb. D. L. p. 133.); Nsk. frak; frakk’ fortrinlig, dygtig, i god Stand; frack i Verml. flink, god, i Jemtl. god, bevaagen, velvillig (men frak, brav, dygtig; frök, snar, rask), i Helsingl. from og god; Isl. frakkr kun i Bemærkelsen: rask paa det el. lign.

Fräkker (adj.)

fräkk-t

bruges eller brugtes i det mindste tidligere i Gudh. ved Siden af adj. frakker (s. s.) og ganske i samme Bemærkelser som dette, hvad enten det blot er en Omlydsform deraf eller af en anden Oprindelse. Samlg. Nsk. fræk’, dygtig, fortrinlig; it. pralende, stortalende; Falst., Sams. fræk, uforsagt, rask, flink f. m. (s. Molb. D. L. p. 138); Dal. fräk, d. s. («god, snäll» Almqv.); Gl. Dsk. frek, fræk, kjæk, modig, tapper, =. Gl. Tsk., N. S. frech, Gl. Engl. frek (Molb. sst.). Den nydanske Bemærkelse af fræk = skamløs, ublu (Sv. fräck, Tsk. frech) er aldeles fremmed for Bornholmsken.