asterans, asterant, asturant (adj.)

Espersen

Asterans (adj.)

s. d. følg. Ord. (Asturant).

Asturant (adj.)

1. E.

accurat, nøieregnende; asterans (Sydl. o. fl.), d. s.: ‹hon e falia asturant på’d›, hun gjør store Fordringer, er streng m. H. t. Orden og Nøiagtighed i Arbeide; bemærker stundom og: kjæk i Mund, paastaaelíg, vanskelig. N. S. astrant, asserant («ɔ: assurant» Schütze H. I. I, 51; Br. Wb. I, 31), trodsig, modsigende; it. storagtig (om de Riges og Fornemmes Stolthed).

Lærernes Ordbog

Asterans (adj.)

stikken, let fornærmet, hæftig, opfarende.

Teinnæs

asterant

[aste^rant]

= ‹asturant› hos E. nøjeregnende, akkurat; Hauberg: stikken, heftig.